Hej igen!
Nu er jeg i Tyrkiet og inden jeg begynder at skrive om hvad der skal ske her, taenkte jeg at jeg lige ville skrive lidt om hvordan mit indtryk af Syrien er!
Syrien er et forholdsvis lille land. Det er domineret af muslimer, selvom der er en stor del kristne. Det meste af det syriske liv er koncentreret omkring den vestlige del af landet. Her ligger byerne Damaskus, som er hovedstaden laengst mod Syd. Den har lidt af det hele og er den mest moderne af byerne i Syrien. Ovenover den ca. 100 km ligger Homs, der med sine 1 mio. indbyggere ligger op til, at vaere en by man burde besoege, men alle jeg moedte sagde at den var kedelig og manglede sjael samt ting at se!
Over Homs ligger Hama, der har lidt over en halv mio. indbyggere, og denne 'lille' by er virkelig et dejligt sted, fyldt med flinke mennesker, underlige ting, flotte ting og gigantiske vandmoeller. Det er lidt maerkeligt med de vandmoeller, men de er virkelig interessante, og jeg har nogle vildt gode billeder, som jeg nok snart skal ligge ud. (Jeg skal bare lige finde ud af hvor og hvordan)
Over Hama ligger Aleppo, som med sine 2 mio. indbyggere er Syriens andenstoerste by og samtidig med samme antikke dele og kulturelle steder har alle muligheder for at vaere ligesaa, hvis ikke mere, liberal end Damaskus, grundet den store stroem af Kurdere, Armenere og backpackere, der bor i omraadet. Dette er dog slet og ret ikke tilfaeldet, Aleppo er i hoej grad et konservativt sted, hvor kvinderne ikke nyder stor status.
Men saadan er det nu egentlig generelt i Syrien. Her er alle butiksejerne maend, om det saa er en undertoejsbutik, en parfumebutik eller en burkabutik, de er alle styret af maend.
Kvinder i biler er heller ikke helt normalt, eller jo, det er ganske normalt, men kvinder bag rattet er naermest en ikke-eksisterende ting. Jeg er ikke helt fan, jeg gaar ind for at man ikke skal forcere noget, jeg har ikke snakket med en muslimsk kvinde hernede, saa jeg skal ikke sige om det er frivilligt, men jeg foeler at der ligger en fordrejning af rettighederne for kvinder i denne del af verden.
En ejendommelig ting ved Syrien udover deres voldsomt billige mad, drikkevarer, cigaretter, busbilletter osv! Er den grad af specialisering, der ligger i de syriske byer, alting er inddelt efter hvad man soeger, f.eks. ligger alle toejbutikkerne i en del af byen, alle undertoejsbutikkerne et andet sted, alle motorforhandlerne et tredje sted osv. Det er ret sjovt, for saa kan man lidt pendle mellem kvarterer og besoege forskellige butikker og derved faa et overblik over priser osv.
Jeg brugte to overnatninger i Aleppo paa at se byen, Aleppo har udadtil et meget differencieret religioest billede, med baade katolikker, joeder, russisk orthodokse og selvfoelgelig muslimer, saa jeg var voldsomt kulturel og saa paa masser af spir, taarne, minaretter og lign. Men altsaa, naar man saa gaar rundt ser man ikke andet kvinder i heldragte og smaa piger med toerklaeder.. Men hvad silvan, det maa de jo om!
I Aleppo medte jeg et par amerikanere, der normalt bor i Antalya i Tyrkiet, de var lige paa en uges ferie og har inviteret mıg til at besoege dem i Antalya, saa det tror jeg helt sikkert at jeg vil efter Istanbul.
Lige nu er jeg i Antakya (Hatay) i det Sydlige Tyrkiet, det er her at grottekirken er. Til dem, der bare lige skal have frisket op, hvad det nu lige er for noget, kan jeg fortaelle at, det er en grotte, hvor skt. Peter eftersigende skulle have praedıket for det kristne mindretal dengang tilbage i omkring aar 40 efter kristlig foedsel. Kirken i sıg selv, er ikke voldsomt interessant, men der er en poel i hjoernet med klippevand, der eftersigende skulle vaere helbredende. Det mere interessante er tunnellen i grottens bagrum, det skulle vaere en gammel flugtrute, beregnet til en hurtıg afsked, hvis skjulestedet skulle blive opdaget. Den er desvaerre styrtet sammen nu, men rundt omkring bjerget er der et sindrigt tunnelsystem, der straekker sig fra nogle gamle stenrelieffer hugget ud i klippen i omkring aar 175 foer kristelig, for at mildne guderne, der havde kastet en omgang pest ned over dem. Tunnellerne gaar videre igennem yderkanten paa bjerget og op til Antakya Citadel, men for at komme fra tunnellen til slottet skulle man lige 8 meter lodret op, hvilket ifoelge den lille dreng, der fulgte mig var muligt, men jeg er ikke saa ferm en klippetunnelkravler som ham, saa jeg valgte helbredet og hoppede fra.
Tunnellerne var helt vilde, varierede fra at man skulle kravle til at man kunne gaa to fuldvoksne maend side om side. Ganske interessant!
Efter tunnelgaaning tog jeg mod det arkaeologiske museum i Antakya, som er meget kendt for sin smukke samling af mosaikker, og selvom ejg aldrig har vaeret kaempe fan af mosaikker, kunne jeg ikke undgaa at blive lidt betaget. Flere steder var det som at se et maleri, og saa foerst naar man kom ordentlıg taet paa, kunne man se at det var bittesmaa sten, der var sat sammen til noget meget stoerre. Jeg ser nogle ret interessante ting!
Ellers saa er Tyrkiet meget forskelligt fra Syrien! Gaestfriheden, samt den generelle flinke attitude er den samme, men tyrkerne er mere individuelle og mere vant til at se 'hvide' mennesker, saa man bliver ikke stoppet paa gaden og fotograferet her, ligesom man goer i Syrien! Desuden har de kvinder her!
Altsaa kvinder, ı kvindetoej med langt haar og alt muligt! Det er ret vildt, for der er kun 60 km til den syriske graense og alligevel er forskellen saa stor!
Imorgen er det afrejsedag, jeg tager til Adana, hvor jeg forhaabentlig skal sove hos en gut, der hedder Arno, som jeg har fundet via couchsurfing. Herfra tager jeg til Istanbul og moeder Mylo, som jeg moedte i Hama, jeg ved ikke helt hvor laenge jeg bliver i Istanbul, for der er virkelig meget jeg gerne vil se i Tyrkiet! Men jeg vil ogsaa rigtig gerne bruge et par dage paa Istanbul!
Hvis jeg endelig foeler at jeg mangler noget, tager jeg jo bare tilbage en anden gang!
Det var vist nok alt for denne gang!
Hav det fremragende!
Kristoffer!
P.S. Jeg har oprettet mig selv paa skype, her hedder jeg Kris.porner
Desuden har jeg faaet mig et tyrkisk sımkort, saa man kan sende sms'er til mıg paa: 00905374459246
onsdag den 27. januar 2010
lørdag den 23. januar 2010
Mit liv ved (i) ruiner!
Okay! Sidst jeg skrev, var jeg nogenlunde frustreret og mildest talt lidt traet af det hele, men jeg tog mig selv ved de aedlere dele, droppede selvmedlidenheden og tog ja-hatten paa! Saa som jeg skrev tog jeg bussen til Palmyra (Tadmor blandt lokale) og haabede paa det bedste!
Saa jeg hoppede paa bussen omkring kl 12 tirsdag morgen og var i Palmyra omkring kl 14!
Saa vi tager foerst lige lidt info omkring Palmyra:
Palmyra daekker omkring 50 hektar og stoerstedelen af ruinerne er fra aar 200 efter kristelig foedsel, og bestaar af The temple of Bel, som er den store turistattraktion, soejlegangen, som straekker sig lidt over 500 m, gravkamrene, der er er firkantede hoeje bygninger, hvor man lagde de doede i lag, og et slot, der hedder Qala'at ibn Maan, som er fuldstaendig fantastisk, som udkigspost!
Min ankomst til Palmyra var ikke helt uden problemer, jeg var den eneste vesterlaending i bussen, saa da den stoppede ved busstationen i Palmyra, efter tre timers koersel var jeg lidt groggy af traethed, arabisk musik og arabisk film. Dette spottede samtlige hustlere indenfor en radius af 60 km og pludselig var jeg omgivet af folk, der sagde "I know Hotel, I know Taxi, you hungry, welcome to Palmyra, you want to ride camel, you want to try camel milk osv.." Jeg proevede desperat at flygte, men lige lidt hjalp det, omgivet af mennesker tog jeg en berslutning, jeg pegede paa en aeldre mand med venlige oejne, der tog min taske og hjalp mig hen til en taxa. Da jeg kom ind i taxaen, saa jeg at han ikke havde noget taxameter, saa jeg ville ud igen, men da begyndte han at blive lettere aggressiv og laaste doerene. Af ren frygt, besluttede jeg mig for ikke at brokke mig mere og bare tie stille og blive koert. Da vi saa kom til hotellet og jeg spurgte hvor meget han ville have, sagde han 500 syriske pund, hvilket er alt for meget, selv for aggressive arabere, saa jeg besluttede mig for at lave en scene. Dette hjalp dog lige lidt, for samtidig kom 3-4 af hans venner hen og sagde at det var en god pris, og de begyndte alle at raabe hoejere og hoejere, saa jeg betalte 500 SP og skyndte mig min vej, mens jeg bandede og svovlede af dem og min egen dumhed!
Efter dette indlogerede jeg mig paa et ret billigt hotel for to naetter og taenkte at nu skulle jeg kraftedeme ud og se nogle ruiner og vaere lidt vaek fra alle de her syrere, der aabenbart ikke ville andet end at tage mine penge. Saa jeg tog ud til ruinerne, og det syn, det slog alt vaek, Palmyra er umiddelbart noget af det smukkeste og mest fantastiske jeg laenge har set, og jeg havde timet det saaledes at jeg lige fik solnedgangen med, det var fuldstaendlig mageloest og ubeskriveligt! Solen der stiller saenker sig ned og efterlader et unaturligt roedt lys, jeg har aldrig set mage!
Da jeg var faerdig med de foerste ruiner og det var ved at bive koldt, moedte jeg en schweitzisk gut, ved navn Roman, der var paa cykel fra Schweitz til Syrien for saa at tage via Egypten hjem igen! Han var virkelig flink og vi besluttede os for at spise lidt mad sammen og drikke et par oel - de saelger Tuborg i Palmyra, hvilket var et kaerkomment gensyn!!
Vi spiste, og aftalte at moedes kl 6 naeste morgen, for at se solopgangen over ruinerne, hvilket igen er absolut helt og aldeles fantastiskt! Efter solopgangen gik vi et par kilometer i morgensolen mod gravkamrene, der ogsaa er vanvittigt interessante! Et af dem er lidt over 20 meter hoejt, her mener man at, der har ligget mennesker i 60 lag, hvilket er lidt ulaekkert, men samtidig utroligt fascinerende! Efter gravenegik vi tilbage til byen for at spise morgenmad og moedtes igen et par timer senere for at gaa ind i Temple of Bel og op til slottet paa bakketoppen. Dette er en forholdsvis lang tur, men absolut noedvendig, for det er ufatteligt smukt!
Roman tog videre mod Damascus omkring kl 16 og jeg gik tilbage fik en lille lur og et bad, da jeg saa ville ud og have lidt aftensmad, moedte jeg en australier, ved navn Julie, der ogsaa rejste alene. Vi spiste aftensmad sammen og da vi var faerdige inviterede hun mig med ud i et beduintelt, hos en beduin, som hun havde moedt tidligere. Dette var ret sjovt at proeve. Vi sad paa taepper af kameluld midt mellem alle ruinerne og roeg nargilleh(vandpibe) med aebletobak og drak frugt the, mens vi hoerte historier om turister, der var faldet af beduinens kamel! Ganske hyggeligt! Da vi havde gjort dette lidt, overraskede beduinen mig fuldstaendig idet, han hev en flaske whiskey frem samt 2x 1.5 liter cola! Og saa var der ellers fest i beduinteltet. Vi snoevlede hjem til hotellet omkring kl 1 og jeg besluttede at sove lidt laenge og tage det stille og roligt naeste dag, hvor jeg ville til Hama!
Jeg er i Hama nu, og har indtil videre sovet her to naetter. Igaar var jeg paa tur sammen med to englaendere til Serjilla, Aphamea og Krak des Chevaliers.
Serjilla er en af de "doede byer", der er 4 her i omraadet og grunden til at de er doede, er at arkeologerne ikke ved hvorfor de bloev forladt, men de blev alle fire forladt omkring det 15 aarh. Det er meget maerkeligt, men meget flot! De fleste af bygningerne er bygget uden moertel eller cement eller noget i den dur, det er bare store sten, der er blevet stablet paa hinanden, det er ret godt klaret!
Efter Serjilla tog vi til Aphamea, som er en 2 km lang romersk soejlegang, det er fuldstaendig vanvittigt, men de fleste af dem staar der stadigvaek utrolig majestaetisk! Ganske specielt!
Det sidste punkt paa turen var Krak des Chevaliers, som er en gammel middelalderborg, brugt af korsridderne under korstogene! Og naar man siger middelalderborg, mener man virkelig Krak des Chevaliers, den er enorm, med voldgrav, skydeskaar og alt hvad der skal til for at de smaa drenges fantasier loeber af med dem! Det var som at lege med playmobil igen, bare i rigtig stort forhold! Den har alt hvad en borg skal have!
Da jeg kom tilbage til hotellet, var jeg igen alene, englaenderne skulle af i Homs og videre til Damaskus derfra. Dog moedte jeg hurtigt Oli, en englaender og Mylo, der er fra Tyrkiet. Oli er ligesom Roman paa cykel, men han skal lige igennem afrika og Australien foer han vender hjem igen! Hans plan er at han skal se Cricket i Brisbane Australien d. 25 november. Det er lidt tosset med de cyklister. Mylo arbejder som instruktoerassistent og tager lidt billeder og film af ham. De vil lave en dokumentar, for han proever at spille cricket alle de steder han kommer til. Manden har spillet cricket foran den blaa moske i Istanbul!! Det er lidt vildt!
De to er lige nu ude og se Krak des Chevaliers, og vi har aftalt at moedes omkring kl 15 paa hotellet hvorefter vi vil finde en park med nogle vandmoeller paa omkring 15 m i diameter!
Imorgen regner jeg med at tage til Aleppo, som er den andenstoerste by i Syrien og derfra ind i Tyrkiet om et par dage! Alt hvad der hedder sprogskole er fuldstaendig droppet! Hvorfor gaa i skole, naar man kan rejse!
Pas paa jer selv til vi ses! og til dem fra min familie, som laeser, saa hav en fremragende barnedaab!
Kaerlig hilsen Kristoffer!
Saa jeg hoppede paa bussen omkring kl 12 tirsdag morgen og var i Palmyra omkring kl 14!
Saa vi tager foerst lige lidt info omkring Palmyra:
Palmyra daekker omkring 50 hektar og stoerstedelen af ruinerne er fra aar 200 efter kristelig foedsel, og bestaar af The temple of Bel, som er den store turistattraktion, soejlegangen, som straekker sig lidt over 500 m, gravkamrene, der er er firkantede hoeje bygninger, hvor man lagde de doede i lag, og et slot, der hedder Qala'at ibn Maan, som er fuldstaendig fantastisk, som udkigspost!
Min ankomst til Palmyra var ikke helt uden problemer, jeg var den eneste vesterlaending i bussen, saa da den stoppede ved busstationen i Palmyra, efter tre timers koersel var jeg lidt groggy af traethed, arabisk musik og arabisk film. Dette spottede samtlige hustlere indenfor en radius af 60 km og pludselig var jeg omgivet af folk, der sagde "I know Hotel, I know Taxi, you hungry, welcome to Palmyra, you want to ride camel, you want to try camel milk osv.." Jeg proevede desperat at flygte, men lige lidt hjalp det, omgivet af mennesker tog jeg en berslutning, jeg pegede paa en aeldre mand med venlige oejne, der tog min taske og hjalp mig hen til en taxa. Da jeg kom ind i taxaen, saa jeg at han ikke havde noget taxameter, saa jeg ville ud igen, men da begyndte han at blive lettere aggressiv og laaste doerene. Af ren frygt, besluttede jeg mig for ikke at brokke mig mere og bare tie stille og blive koert. Da vi saa kom til hotellet og jeg spurgte hvor meget han ville have, sagde han 500 syriske pund, hvilket er alt for meget, selv for aggressive arabere, saa jeg besluttede mig for at lave en scene. Dette hjalp dog lige lidt, for samtidig kom 3-4 af hans venner hen og sagde at det var en god pris, og de begyndte alle at raabe hoejere og hoejere, saa jeg betalte 500 SP og skyndte mig min vej, mens jeg bandede og svovlede af dem og min egen dumhed!
Efter dette indlogerede jeg mig paa et ret billigt hotel for to naetter og taenkte at nu skulle jeg kraftedeme ud og se nogle ruiner og vaere lidt vaek fra alle de her syrere, der aabenbart ikke ville andet end at tage mine penge. Saa jeg tog ud til ruinerne, og det syn, det slog alt vaek, Palmyra er umiddelbart noget af det smukkeste og mest fantastiske jeg laenge har set, og jeg havde timet det saaledes at jeg lige fik solnedgangen med, det var fuldstaendlig mageloest og ubeskriveligt! Solen der stiller saenker sig ned og efterlader et unaturligt roedt lys, jeg har aldrig set mage!
Da jeg var faerdig med de foerste ruiner og det var ved at bive koldt, moedte jeg en schweitzisk gut, ved navn Roman, der var paa cykel fra Schweitz til Syrien for saa at tage via Egypten hjem igen! Han var virkelig flink og vi besluttede os for at spise lidt mad sammen og drikke et par oel - de saelger Tuborg i Palmyra, hvilket var et kaerkomment gensyn!!
Vi spiste, og aftalte at moedes kl 6 naeste morgen, for at se solopgangen over ruinerne, hvilket igen er absolut helt og aldeles fantastiskt! Efter solopgangen gik vi et par kilometer i morgensolen mod gravkamrene, der ogsaa er vanvittigt interessante! Et af dem er lidt over 20 meter hoejt, her mener man at, der har ligget mennesker i 60 lag, hvilket er lidt ulaekkert, men samtidig utroligt fascinerende! Efter gravenegik vi tilbage til byen for at spise morgenmad og moedtes igen et par timer senere for at gaa ind i Temple of Bel og op til slottet paa bakketoppen. Dette er en forholdsvis lang tur, men absolut noedvendig, for det er ufatteligt smukt!
Roman tog videre mod Damascus omkring kl 16 og jeg gik tilbage fik en lille lur og et bad, da jeg saa ville ud og have lidt aftensmad, moedte jeg en australier, ved navn Julie, der ogsaa rejste alene. Vi spiste aftensmad sammen og da vi var faerdige inviterede hun mig med ud i et beduintelt, hos en beduin, som hun havde moedt tidligere. Dette var ret sjovt at proeve. Vi sad paa taepper af kameluld midt mellem alle ruinerne og roeg nargilleh(vandpibe) med aebletobak og drak frugt the, mens vi hoerte historier om turister, der var faldet af beduinens kamel! Ganske hyggeligt! Da vi havde gjort dette lidt, overraskede beduinen mig fuldstaendig idet, han hev en flaske whiskey frem samt 2x 1.5 liter cola! Og saa var der ellers fest i beduinteltet. Vi snoevlede hjem til hotellet omkring kl 1 og jeg besluttede at sove lidt laenge og tage det stille og roligt naeste dag, hvor jeg ville til Hama!
Jeg er i Hama nu, og har indtil videre sovet her to naetter. Igaar var jeg paa tur sammen med to englaendere til Serjilla, Aphamea og Krak des Chevaliers.
Serjilla er en af de "doede byer", der er 4 her i omraadet og grunden til at de er doede, er at arkeologerne ikke ved hvorfor de bloev forladt, men de blev alle fire forladt omkring det 15 aarh. Det er meget maerkeligt, men meget flot! De fleste af bygningerne er bygget uden moertel eller cement eller noget i den dur, det er bare store sten, der er blevet stablet paa hinanden, det er ret godt klaret!
Efter Serjilla tog vi til Aphamea, som er en 2 km lang romersk soejlegang, det er fuldstaendig vanvittigt, men de fleste af dem staar der stadigvaek utrolig majestaetisk! Ganske specielt!
Det sidste punkt paa turen var Krak des Chevaliers, som er en gammel middelalderborg, brugt af korsridderne under korstogene! Og naar man siger middelalderborg, mener man virkelig Krak des Chevaliers, den er enorm, med voldgrav, skydeskaar og alt hvad der skal til for at de smaa drenges fantasier loeber af med dem! Det var som at lege med playmobil igen, bare i rigtig stort forhold! Den har alt hvad en borg skal have!
Da jeg kom tilbage til hotellet, var jeg igen alene, englaenderne skulle af i Homs og videre til Damaskus derfra. Dog moedte jeg hurtigt Oli, en englaender og Mylo, der er fra Tyrkiet. Oli er ligesom Roman paa cykel, men han skal lige igennem afrika og Australien foer han vender hjem igen! Hans plan er at han skal se Cricket i Brisbane Australien d. 25 november. Det er lidt tosset med de cyklister. Mylo arbejder som instruktoerassistent og tager lidt billeder og film af ham. De vil lave en dokumentar, for han proever at spille cricket alle de steder han kommer til. Manden har spillet cricket foran den blaa moske i Istanbul!! Det er lidt vildt!
De to er lige nu ude og se Krak des Chevaliers, og vi har aftalt at moedes omkring kl 15 paa hotellet hvorefter vi vil finde en park med nogle vandmoeller paa omkring 15 m i diameter!
Imorgen regner jeg med at tage til Aleppo, som er den andenstoerste by i Syrien og derfra ind i Tyrkiet om et par dage! Alt hvad der hedder sprogskole er fuldstaendig droppet! Hvorfor gaa i skole, naar man kan rejse!
Pas paa jer selv til vi ses! og til dem fra min familie, som laeser, saa hav en fremragende barnedaab!
Kaerlig hilsen Kristoffer!
mandag den 18. januar 2010
De foerste dage i Damaskus samt aendringer i planlaegningen!!
Hej Alle!
Der er en gammel fortaelling, der siger, at da den hellige Profet Muhammed gik fra Medina til Mekka gik han over Qassiounbjerget, der loeber langs Damaskus, da hans foelge saa ned paa Damaskus, spurgte de om de ikke skulle tage derned. Da sagde profeten at han kun en gang i sit liv ville i Paradis, og det var den dag han deode.
Det synes jeg egentlig er en ret god historie, og den er faktisk nogenlunde passende, for Damaskus er en virkelig dejlig by - ihvertfald den gamle del af byen!
Jeg har nu vaeret i Damaskus i 4 dage og har faktisk oplevet en del! Men for nu at tage det kronologisk, starter vi med fredag. Jeg floej fra Kastrup kl. 7 om morgenen, og skulle derfor vaere i lufthavnen omkring kl 5, saa jeg tog til en god kammerat torsdag aften, der hedder Andreas, der bor taet paa metroen, saa det var ganske nemt.
Ankosmt i lufthavn samt efterfoelgende check-in gik overraskende smertefrit - det var overstaaet paa omkring 10 min, saa Andreas og jeg drak en stor kop kaffe og snakkede lidt om loest og fast.
Da det saa var tid til afsked, var jeg meget klar, men jeg syntes nu stadig, at det var lidt vemodigt, for jeg kommer sgu til at savne ham og jer alle sammen, saa det var lidt underligt, at det var det sidste bekendte ansigt jeg skulle se i lang tid.
Flyveturen foregik let og smertefrit og jeg var i Damaskus omkring kl 15 dansk tid, klokken 16 syrisk - de er lige en time foran.
I lufthavnen ventede Khalid paa mig, jeg havde bokket overnatning den foerste nat paa forhaand hos en af verdens rareste gutter, Raymond, der er palaestinenser, men flygtede til Australien i 1964 eller deromkring, der har han saa boet til 2005 hvor han koebte et hus i Damaskus, som han saa lavede til Hostel. Da hostellet derimod er under ombygning de naeste to maaneder kunne ejg ikke bo der, saa om fredagen kom min "fixer" Fatim, en ung syrisk kvinde, der har kontakter til alle mulige i den gamle bydel, der lejede vaerelser ud. Jeg valgte et vaerelse, der ligner det arveste pis, men det var det billigste og der bor andre unge, saa jeg er fortroestningsfuld. Dagen efter flyttede jeg mine ting og arrangerede med Raymond at Fatim ville hjaelpe med at skrive mig op til universitetet, jeg havde nemlig laest hjemmefra at de startede et kursus d. 20, saa alt var i skoenneste orden!
Efter jeg var ankommet om fredagen og vaeret sammen med Fatim baade loerdag og soendag, har jeg bare gaaet rundt i den gamle bydel, siddet paa cafeer og kigget paa Souq'en, som er basaren og vaeret omkring Umayyade moskeen. Jeg ville egentlig have vaeret inde i moskeen idag, men da det regner aandssvagt meget idag, har jeg udskudt det til det bliver godt vejr igen.
Igaar var det meningen at jeg skulle have taget blodproeve, registreret mig som studerende og hentet tilladelse til at studere paa den danske ambassade. Det viste sig dog at instituttet var lukket, billederne ville foerst vaere klar idag og at ambassaden ikke havde tid til at se mig foer idag, saa dagen igaar gik med at laere de nye mennesker at kende og ellers saa gaa rundt og nyde at solen skinnede og det var 20 grader varmt!
Idag havde vi saa virkelig travlt, og det var virkelig boevlet. Planen var foerst at hente pasbilleder, derefter hente papir paa ambassaden, saa hente indskrivningspapirer og dernaest blodproeve.
Pasbillederne gik fortrinligt - jeg har nu 18 billeder af mig selv(hvilket jeg kun betalte 50 kroner for!! - I Nyborg betalte jeg 80 for 4, saa forskellen er ret stor!)
Dernaest var det tid til at tage hen til ambassaden, hvilket viste sig at vaere et stoerre problem end forventet, for den danske ambassade ligger ikke i det "gamle" ambassade kvarter, saa chauffoeren vidste ikke rigtig, hvor det var henne. Dette resulterede i at vi koerte rundt i 3 kvarter og ledte efter ambassaden, heldigvis fandt vi den til sidst, 5 minutter foer min aftale, saa det var laekkert.. Taxaen kostede forresten kun 30 kr., saa det gik lige..
Paa ambassaden kunne ejg saa ikke faa papiret, da de ikke havde den skole, jeg havde kigget paa, paa deres liste, og jeg maatte ikke laane deres computer, saa jeg kunne give dem hjemmesiden paa skolen. Saa jeg gik tomhaendet fra ambassaden, for at tage hen paa sprogskolen, for at hente et papir.. Da vi kommer hen paa sprogskolen viser det sig, at deres kursus foerst starter den 27. og at jeg har kigget forkert hjemmefra aabenbart, derfor er der foerst indskrivning d. 24, saa vi kunne ikke faa noget papir til ambassaden eller til laegen, som skulle tage en blodproeve. Dette slog mig ret meget ud, og var egentlig pisse irriterende, for jeg synes lige jeg havde saa god en plan med 4 uger i Damaskus med sprog, og saa fire uger rundt med oplevelser!
Jeg beklagede mig til Fatim, der selvfoelgelig var med mig hele vejen, og hun sagde, at universitetet tilboed 4 ugers kursus, ligesom sprogskolen. Humoeret kom op, og vi tog en bus til universitetet, her starter kurset dog foerst d. 7 feb., saa det roeg hurtigt i vasken. Dernaest tog vi tilbage til Raymonds hostel og snakkede lidt om tingene! Vi blev hurtigt enige om at jeg imorgen tager bussen til Palmyra og bor der i et par dage, og saa ser tiden an.. Lige nu ved jeg ikke helt om jeg gider tage det der sprogskole.. Det virker ret fjernt for mig, og jeg overvejer ret meget at tage fra Palmyra til Aleppo, og saa bruge resten af tiden paa at rejse rundt i Syrien.. Men jeg ved ikke helt hvor spaendende det er, for Syrien er ikke verdens stoerste land, saa det kan vaere at jeg tager over graensen til Tyrkiet og er der et par dage.. Det er alt sammen bare gisninger, uanset hvad, saa tager jeg bussen til Palmyra imorgen, indlogerer mig paa et hotel og finder ud af det.. Jeg proever at snakke lidt med lokalbefolkningen og se hvad de kan sige om Syrien og saa maa det hele sgu briste eller baere!
Udover denne lidt aergerlige dag, har jeg jeg det rigtig godt, Syrien er et dejligt sted og uvirkeligt billigt! Jeg har et par dage spist sammen med en australier, der hedder Marie, som bor paa Raymonds hostel og vi har spist forholdsvis fint til mellem 70-100 kroner for aftensmad, med vand, cola, vin og forret, det er rigtig billigt! Til frokost spiste jeg idag falaffel til 25 syriske pund, hvilket svarer til 2,5 kr.. frisklavet falaffel er noget af det laekreste i verden!
Derudover koster en pakke cigaretter 6 kr og man maa ryge over det hele! Man bliver faktisk naermest tvunget til det.. Tjenerne kommer hen og spoerger: "you don't smoke sir?" "Why are you not smoking?" Og "You want nargilleh?" som er det syrerne kalder vandpiben!
Saa nu er planen at tage til Palmyra og bo der et par dage og saa lige finde ud af, hvad det hele skal ende med! jeg lover jer, at jeg skriver saa snart jeg ved noget som helst!
det her med billederne viste sig at vaere mere omstaendigt end jeg havde regnet med, da man skal bruge et program for at faa dem fra kamera til computer og de ellers saa flinke maend, der ejer netcafeerne, vil ikke lade mig ligge noget ind paa deres computer, og det kan jeg et eller andet sted godt forstaa, saa ligenu leder jeg efter en med en computer som jeg maa bruge til det! For jeg har taget billeder og mange af dem er gode!
Det var alt for denne gang! Hav det fantastisk til vi ses igen! Pas paa jer selv og goer nu ikke noget, som jeg ville have gjort!
ma'a salaama (farvel paa arabisk)
Der er en gammel fortaelling, der siger, at da den hellige Profet Muhammed gik fra Medina til Mekka gik han over Qassiounbjerget, der loeber langs Damaskus, da hans foelge saa ned paa Damaskus, spurgte de om de ikke skulle tage derned. Da sagde profeten at han kun en gang i sit liv ville i Paradis, og det var den dag han deode.
Det synes jeg egentlig er en ret god historie, og den er faktisk nogenlunde passende, for Damaskus er en virkelig dejlig by - ihvertfald den gamle del af byen!
Jeg har nu vaeret i Damaskus i 4 dage og har faktisk oplevet en del! Men for nu at tage det kronologisk, starter vi med fredag. Jeg floej fra Kastrup kl. 7 om morgenen, og skulle derfor vaere i lufthavnen omkring kl 5, saa jeg tog til en god kammerat torsdag aften, der hedder Andreas, der bor taet paa metroen, saa det var ganske nemt.
Ankosmt i lufthavn samt efterfoelgende check-in gik overraskende smertefrit - det var overstaaet paa omkring 10 min, saa Andreas og jeg drak en stor kop kaffe og snakkede lidt om loest og fast.
Da det saa var tid til afsked, var jeg meget klar, men jeg syntes nu stadig, at det var lidt vemodigt, for jeg kommer sgu til at savne ham og jer alle sammen, saa det var lidt underligt, at det var det sidste bekendte ansigt jeg skulle se i lang tid.
Flyveturen foregik let og smertefrit og jeg var i Damaskus omkring kl 15 dansk tid, klokken 16 syrisk - de er lige en time foran.
I lufthavnen ventede Khalid paa mig, jeg havde bokket overnatning den foerste nat paa forhaand hos en af verdens rareste gutter, Raymond, der er palaestinenser, men flygtede til Australien i 1964 eller deromkring, der har han saa boet til 2005 hvor han koebte et hus i Damaskus, som han saa lavede til Hostel. Da hostellet derimod er under ombygning de naeste to maaneder kunne ejg ikke bo der, saa om fredagen kom min "fixer" Fatim, en ung syrisk kvinde, der har kontakter til alle mulige i den gamle bydel, der lejede vaerelser ud. Jeg valgte et vaerelse, der ligner det arveste pis, men det var det billigste og der bor andre unge, saa jeg er fortroestningsfuld. Dagen efter flyttede jeg mine ting og arrangerede med Raymond at Fatim ville hjaelpe med at skrive mig op til universitetet, jeg havde nemlig laest hjemmefra at de startede et kursus d. 20, saa alt var i skoenneste orden!
Efter jeg var ankommet om fredagen og vaeret sammen med Fatim baade loerdag og soendag, har jeg bare gaaet rundt i den gamle bydel, siddet paa cafeer og kigget paa Souq'en, som er basaren og vaeret omkring Umayyade moskeen. Jeg ville egentlig have vaeret inde i moskeen idag, men da det regner aandssvagt meget idag, har jeg udskudt det til det bliver godt vejr igen.
Igaar var det meningen at jeg skulle have taget blodproeve, registreret mig som studerende og hentet tilladelse til at studere paa den danske ambassade. Det viste sig dog at instituttet var lukket, billederne ville foerst vaere klar idag og at ambassaden ikke havde tid til at se mig foer idag, saa dagen igaar gik med at laere de nye mennesker at kende og ellers saa gaa rundt og nyde at solen skinnede og det var 20 grader varmt!
Idag havde vi saa virkelig travlt, og det var virkelig boevlet. Planen var foerst at hente pasbilleder, derefter hente papir paa ambassaden, saa hente indskrivningspapirer og dernaest blodproeve.
Pasbillederne gik fortrinligt - jeg har nu 18 billeder af mig selv(hvilket jeg kun betalte 50 kroner for!! - I Nyborg betalte jeg 80 for 4, saa forskellen er ret stor!)
Dernaest var det tid til at tage hen til ambassaden, hvilket viste sig at vaere et stoerre problem end forventet, for den danske ambassade ligger ikke i det "gamle" ambassade kvarter, saa chauffoeren vidste ikke rigtig, hvor det var henne. Dette resulterede i at vi koerte rundt i 3 kvarter og ledte efter ambassaden, heldigvis fandt vi den til sidst, 5 minutter foer min aftale, saa det var laekkert.. Taxaen kostede forresten kun 30 kr., saa det gik lige..
Paa ambassaden kunne ejg saa ikke faa papiret, da de ikke havde den skole, jeg havde kigget paa, paa deres liste, og jeg maatte ikke laane deres computer, saa jeg kunne give dem hjemmesiden paa skolen. Saa jeg gik tomhaendet fra ambassaden, for at tage hen paa sprogskolen, for at hente et papir.. Da vi kommer hen paa sprogskolen viser det sig, at deres kursus foerst starter den 27. og at jeg har kigget forkert hjemmefra aabenbart, derfor er der foerst indskrivning d. 24, saa vi kunne ikke faa noget papir til ambassaden eller til laegen, som skulle tage en blodproeve. Dette slog mig ret meget ud, og var egentlig pisse irriterende, for jeg synes lige jeg havde saa god en plan med 4 uger i Damaskus med sprog, og saa fire uger rundt med oplevelser!
Jeg beklagede mig til Fatim, der selvfoelgelig var med mig hele vejen, og hun sagde, at universitetet tilboed 4 ugers kursus, ligesom sprogskolen. Humoeret kom op, og vi tog en bus til universitetet, her starter kurset dog foerst d. 7 feb., saa det roeg hurtigt i vasken. Dernaest tog vi tilbage til Raymonds hostel og snakkede lidt om tingene! Vi blev hurtigt enige om at jeg imorgen tager bussen til Palmyra og bor der i et par dage, og saa ser tiden an.. Lige nu ved jeg ikke helt om jeg gider tage det der sprogskole.. Det virker ret fjernt for mig, og jeg overvejer ret meget at tage fra Palmyra til Aleppo, og saa bruge resten af tiden paa at rejse rundt i Syrien.. Men jeg ved ikke helt hvor spaendende det er, for Syrien er ikke verdens stoerste land, saa det kan vaere at jeg tager over graensen til Tyrkiet og er der et par dage.. Det er alt sammen bare gisninger, uanset hvad, saa tager jeg bussen til Palmyra imorgen, indlogerer mig paa et hotel og finder ud af det.. Jeg proever at snakke lidt med lokalbefolkningen og se hvad de kan sige om Syrien og saa maa det hele sgu briste eller baere!
Udover denne lidt aergerlige dag, har jeg jeg det rigtig godt, Syrien er et dejligt sted og uvirkeligt billigt! Jeg har et par dage spist sammen med en australier, der hedder Marie, som bor paa Raymonds hostel og vi har spist forholdsvis fint til mellem 70-100 kroner for aftensmad, med vand, cola, vin og forret, det er rigtig billigt! Til frokost spiste jeg idag falaffel til 25 syriske pund, hvilket svarer til 2,5 kr.. frisklavet falaffel er noget af det laekreste i verden!
Derudover koster en pakke cigaretter 6 kr og man maa ryge over det hele! Man bliver faktisk naermest tvunget til det.. Tjenerne kommer hen og spoerger: "you don't smoke sir?" "Why are you not smoking?" Og "You want nargilleh?" som er det syrerne kalder vandpiben!
Saa nu er planen at tage til Palmyra og bo der et par dage og saa lige finde ud af, hvad det hele skal ende med! jeg lover jer, at jeg skriver saa snart jeg ved noget som helst!
det her med billederne viste sig at vaere mere omstaendigt end jeg havde regnet med, da man skal bruge et program for at faa dem fra kamera til computer og de ellers saa flinke maend, der ejer netcafeerne, vil ikke lade mig ligge noget ind paa deres computer, og det kan jeg et eller andet sted godt forstaa, saa ligenu leder jeg efter en med en computer som jeg maa bruge til det! For jeg har taget billeder og mange af dem er gode!
Det var alt for denne gang! Hav det fantastisk til vi ses igen! Pas paa jer selv og goer nu ikke noget, som jeg ville have gjort!
ma'a salaama (farvel paa arabisk)
søndag den 10. januar 2010
Turen er lige ved..
Hej alle!
Som overskriften indikerer, er det snart tid til at tage ud i verden. Derfor har jeg lavet denne blog. Jeg tænkte at, det var en god måde at kommunikere lidt med alle jer derhjemme, således at I kan følge lidt med i, hvad det egentlig er, jeg laver. Derfor denne blog, og dette er det første indlæg på en blog, der forhåbentlig skal følge mig på hele ruten.
Først tænkte jeg at jeg lige ville skrive lidt om alt det praktiske.
Jeg tager afsted fredag d. 15/1 kl 07.10 fra Kastrup lufthavn med mellemlanding i Wien, for til sidst at ende i Damaskus, hvor jeg skal være til d. 12/3 herefter flyver jeg til Iran, nærmere bestemt Teheran. Efter Iran står Jordan så for skud, her skal jeg være fra d. 18/4 til d. 4/5, hvor jeg vender snuden hjemad.
Hvad skal man så lave så lang tid, så langt væk? Ja, det er jo verdens bedste spørgsmål...
Indtil videre er jeg tilmeldt noget sprogskole i Damaskus, for udlændinge. Det er et 4 uger langt kursus, som jeg tager for at have en indgangsvinkel til befolkningen samt for at møde nogle andre unge, som man måske kunne tilbringe noget tid sammen med.
Dette er et ganske kort indlæg, men så ved I, i hvilket land jeg er, og det er egentlig meget godt. Men jeg lover at skrive mere, og meget mere uddybende så snart jeg er kommet frem og ved noget mere om det hele!
Derudover håber jeg at I vil nyde at læse på bloggen og at I får det dejligt hjemme i Danmark.
- Kristoffer
Som overskriften indikerer, er det snart tid til at tage ud i verden. Derfor har jeg lavet denne blog. Jeg tænkte at, det var en god måde at kommunikere lidt med alle jer derhjemme, således at I kan følge lidt med i, hvad det egentlig er, jeg laver. Derfor denne blog, og dette er det første indlæg på en blog, der forhåbentlig skal følge mig på hele ruten.
Først tænkte jeg at jeg lige ville skrive lidt om alt det praktiske.
Jeg tager afsted fredag d. 15/1 kl 07.10 fra Kastrup lufthavn med mellemlanding i Wien, for til sidst at ende i Damaskus, hvor jeg skal være til d. 12/3 herefter flyver jeg til Iran, nærmere bestemt Teheran. Efter Iran står Jordan så for skud, her skal jeg være fra d. 18/4 til d. 4/5, hvor jeg vender snuden hjemad.
Hvad skal man så lave så lang tid, så langt væk? Ja, det er jo verdens bedste spørgsmål...
Indtil videre er jeg tilmeldt noget sprogskole i Damaskus, for udlændinge. Det er et 4 uger langt kursus, som jeg tager for at have en indgangsvinkel til befolkningen samt for at møde nogle andre unge, som man måske kunne tilbringe noget tid sammen med.
Dette er et ganske kort indlæg, men så ved I, i hvilket land jeg er, og det er egentlig meget godt. Men jeg lover at skrive mere, og meget mere uddybende så snart jeg er kommet frem og ved noget mere om det hele!
Derudover håber jeg at I vil nyde at læse på bloggen og at I får det dejligt hjemme i Danmark.
- Kristoffer
Abonner på:
Opslag (Atom)