Mit liv ved (i) ruiner!

Okay! Sidst jeg skrev, var jeg nogenlunde frustreret og mildest talt lidt traet af det hele, men jeg tog mig selv ved de aedlere dele, droppede selvmedlidenheden og tog ja-hatten paa! Saa som jeg skrev tog jeg bussen til Palmyra (Tadmor blandt lokale) og haabede paa det bedste!
Saa jeg hoppede paa bussen omkring kl 12 tirsdag morgen og var i Palmyra omkring kl 14!
Saa vi tager foerst lige lidt info omkring Palmyra:
Palmyra daekker omkring 50 hektar og stoerstedelen af ruinerne er fra aar 200 efter kristelig foedsel, og bestaar af The temple of Bel, som er den store turistattraktion, soejlegangen, som straekker sig lidt over 500 m, gravkamrene, der er er firkantede hoeje bygninger, hvor man lagde de doede i lag, og et slot, der hedder Qala'at ibn Maan, som er fuldstaendig fantastisk, som udkigspost!
Min ankomst til Palmyra var ikke helt uden problemer, jeg var den eneste vesterlaending i bussen, saa da den stoppede ved busstationen i Palmyra, efter tre timers koersel var jeg lidt groggy af traethed, arabisk musik og arabisk film. Dette spottede samtlige hustlere indenfor en radius af 60 km og pludselig var jeg omgivet af folk, der sagde "I know Hotel, I know Taxi, you hungry, welcome to Palmyra, you want to ride camel, you want to try camel milk osv.." Jeg proevede desperat at flygte, men lige lidt hjalp det, omgivet af mennesker tog jeg en berslutning, jeg pegede paa en aeldre mand med venlige oejne, der tog min taske og hjalp mig hen til en taxa. Da jeg kom ind i taxaen, saa jeg at han ikke havde noget taxameter, saa jeg ville ud igen, men da begyndte han at blive lettere aggressiv og laaste doerene. Af ren frygt, besluttede jeg mig for ikke at brokke mig mere og bare tie stille og blive koert. Da vi saa kom til hotellet og jeg spurgte hvor meget han ville have, sagde han 500 syriske pund, hvilket er alt for meget, selv for aggressive arabere, saa jeg besluttede mig for at lave en scene. Dette hjalp dog lige lidt, for samtidig kom 3-4 af hans venner hen og sagde at det var en god pris, og de begyndte alle at raabe hoejere og hoejere, saa jeg betalte 500 SP og skyndte mig min vej, mens jeg bandede og svovlede af dem og min egen dumhed!
Efter dette indlogerede jeg mig paa et ret billigt hotel for to naetter og taenkte at nu skulle jeg kraftedeme ud og se nogle ruiner og vaere lidt vaek fra alle de her syrere, der aabenbart ikke ville andet end at tage mine penge. Saa jeg tog ud til ruinerne, og det syn, det slog alt vaek, Palmyra er umiddelbart noget af det smukkeste og mest fantastiske jeg laenge har set, og jeg havde timet det saaledes at jeg lige fik solnedgangen med, det var fuldstaendlig mageloest og ubeskriveligt! Solen der stiller saenker sig ned og efterlader et unaturligt roedt lys, jeg har aldrig set mage!
Da jeg var faerdig med de foerste ruiner og det var ved at bive koldt, moedte jeg en schweitzisk gut, ved navn Roman, der var paa cykel fra Schweitz til Syrien for saa at tage via Egypten hjem igen! Han var virkelig flink og vi besluttede os for at spise lidt mad sammen og drikke et par oel - de saelger Tuborg i Palmyra, hvilket var et kaerkomment gensyn!!
Vi spiste, og aftalte at moedes kl 6 naeste morgen, for at se solopgangen over ruinerne, hvilket igen er absolut helt og aldeles fantastiskt! Efter solopgangen gik vi et par kilometer i morgensolen mod gravkamrene, der ogsaa er vanvittigt interessante! Et af dem er lidt over 20 meter hoejt, her mener man at, der har ligget mennesker i 60 lag, hvilket er lidt ulaekkert, men samtidig utroligt fascinerende! Efter gravenegik vi tilbage til byen for at spise morgenmad og moedtes igen et par timer senere for at gaa ind i Temple of Bel og op til slottet paa bakketoppen. Dette er en forholdsvis lang tur, men absolut noedvendig, for det er ufatteligt smukt!
Roman tog videre mod Damascus omkring kl 16 og jeg gik tilbage fik en lille lur og et bad, da jeg saa ville ud og have lidt aftensmad, moedte jeg en australier, ved navn Julie, der ogsaa rejste alene. Vi spiste aftensmad sammen og da vi var faerdige inviterede hun mig med ud i et beduintelt, hos en beduin, som hun havde moedt tidligere. Dette var ret sjovt at proeve. Vi sad paa taepper af kameluld midt mellem alle ruinerne og roeg nargilleh(vandpibe) med aebletobak og drak frugt the, mens vi hoerte historier om turister, der var faldet af beduinens kamel! Ganske hyggeligt! Da vi havde gjort dette lidt, overraskede beduinen mig fuldstaendig idet, han hev en flaske whiskey frem samt 2x 1.5 liter cola! Og saa var der ellers fest i beduinteltet. Vi snoevlede hjem til hotellet omkring kl 1 og jeg besluttede at sove lidt laenge og tage det stille og roligt naeste dag, hvor jeg ville til Hama!
Jeg er i Hama nu, og har indtil videre sovet her to naetter. Igaar var jeg paa tur sammen med to englaendere til Serjilla, Aphamea og Krak des Chevaliers.
Serjilla er en af de "doede byer", der er 4 her i omraadet og grunden til at de er doede, er at arkeologerne ikke ved hvorfor de bloev forladt, men de blev alle fire forladt omkring det 15 aarh. Det er meget maerkeligt, men meget flot! De fleste af bygningerne er bygget uden moertel eller cement eller noget i den dur, det er bare store sten, der er blevet stablet paa hinanden, det er ret godt klaret!
Efter Serjilla tog vi til Aphamea, som er en 2 km lang romersk soejlegang, det er fuldstaendig vanvittigt, men de fleste af dem staar der stadigvaek utrolig majestaetisk! Ganske specielt!
Det sidste punkt paa turen var Krak des Chevaliers, som er en gammel middelalderborg, brugt af korsridderne under korstogene! Og naar man siger middelalderborg, mener man virkelig Krak des Chevaliers, den er enorm, med voldgrav, skydeskaar og alt hvad der skal til for at de smaa drenges fantasier loeber af med dem! Det var som at lege med playmobil igen, bare i rigtig stort forhold! Den har alt hvad en borg skal have!

Da jeg kom tilbage til hotellet, var jeg igen alene, englaenderne skulle af i Homs og videre til Damaskus derfra. Dog moedte jeg hurtigt Oli, en englaender og Mylo, der er fra Tyrkiet. Oli er ligesom Roman paa cykel, men han skal lige igennem afrika og Australien foer han vender hjem igen! Hans plan er at han skal se Cricket i Brisbane Australien d. 25 november. Det er lidt tosset med de cyklister. Mylo arbejder som instruktoerassistent og tager lidt billeder og film af ham. De vil lave en dokumentar, for han proever at spille cricket alle de steder han kommer til. Manden har spillet cricket foran den blaa moske i Istanbul!! Det er lidt vildt!
De to er lige nu ude og se Krak des Chevaliers, og vi har aftalt at moedes omkring kl 15 paa hotellet hvorefter vi vil finde en park med nogle vandmoeller paa omkring 15 m i diameter!
Imorgen regner jeg med at tage til Aleppo, som er den andenstoerste by i Syrien og derfra ind i Tyrkiet om et par dage! Alt hvad der hedder sprogskole er fuldstaendig droppet! Hvorfor gaa i skole, naar man kan rejse!

Pas paa jer selv til vi ses! og til dem fra min familie, som laeser, saa hav en fremragende barnedaab!
Kaerlig hilsen Kristoffer!