Hej alle!
Som overskriften indikerer, er det snart tid til at tage ud i verden. Derfor har jeg lavet denne blog. Jeg tænkte at, det var en god måde at kommunikere lidt med alle jer derhjemme, således at I kan følge lidt med i, hvad det egentlig er, jeg laver. Derfor denne blog, og dette er det første indlæg på en blog, der forhåbentlig skal følge mig på hele ruten.
Først tænkte jeg at jeg lige ville skrive lidt om alt det praktiske.
Jeg tager afsted fredag d. 15/1 kl 07.10 fra Kastrup lufthavn med mellemlanding i Wien, for til sidst at ende i Damaskus, hvor jeg skal være til d. 12/3 herefter flyver jeg til Iran, nærmere bestemt Teheran. Efter Iran står Jordan så for skud, her skal jeg være fra d. 18/4 til d. 4/5, hvor jeg vender snuden hjemad.
Hvad skal man så lave så lang tid, så langt væk? Ja, det er jo verdens bedste spørgsmål...
Indtil videre er jeg tilmeldt noget sprogskole i Damaskus, for udlændinge. Det er et 4 uger langt kursus, som jeg tager for at have en indgangsvinkel til befolkningen samt for at møde nogle andre unge, som man måske kunne tilbringe noget tid sammen med.
Dette er et ganske kort indlæg, men så ved I, i hvilket land jeg er, og det er egentlig meget godt. Men jeg lover at skrive mere, og meget mere uddybende så snart jeg er kommet frem og ved noget mere om det hele!
Derudover håber jeg at I vil nyde at læse på bloggen og at I får det dejligt hjemme i Danmark.
- Kristoffer
søndag den 10. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg er mega jealous, Kris! Go' tur derned, jeg ser frem til en masse gode historier herinde. Mia
SvarSlet