Cykelferie?!?!

Hej alle!
Nu er det igen blevet tid til en lille update fra de varme lande! Og jep! Det er faktisk de varme lande. Jeg er lige PT i Antalya, hvor der, i skrivende stund, er 22 grader og lettere overskyet, men intet problem, man kan jo stadig sidde ude og faa en kop the i skjorte med korte aermer. Det er ret rart!

Men nu er det jo efterhaanden et stykke tid siden, jeg har skrevet sidst, saa hvad har jeg lavet? Jamen jeg ankom for ca. en uge siden, med natbussen fra Istanbul, hvilket var forholdsvis spaendende, da jeg sad foran en aeldre dame, der blev uvirkeligt koeresyg efter en halv times tid, og saa er 12 timer saftedeme lang tid! Saa det blev altsaa ikke til meget soevn for mit vedkommende ı den bus, da jeg enten blev vaekket af opkastlyde, boevser eller en ram duft at et eller andet, der nok skulle vaere begravet for flere dage siden. Men det taeller jo alt sammen, og jeg er mildest talt ret sikker paa at damen bagved havde det meget vaerre end mig.
Det var dog med en vis portion vemod at jeg forlod Istanbul, for jeg havde det virkelig godt der, og elsker virkelig det liv der er der. Det er ikke sidste gang, jeg har vaeret der.

Efter busturen var jeg lidt omtumlet, og taenkte at jeg ihvertfald ikke skulle ind i nogen taxi, men nyde det fabelagtige vejr(for det var nemlig ogsaa godt vejr, da jeg ankom), saa ejg besluttede mig at gaa, der er 6 km, men det skulle jeg nu nok kunne klare, selv med en rygsaek paa ryggen. Selvfoelgelig farede jeg for grusomt vild og endte emd at gaa rundt i 4 timer, dog fandt jeg undervejs en café, hvor man kunen faa en god kop chai, som er den specielle mellemoestlige the, der er ret, ret, ret god! Saa det gjorde faktisk ikke rigtig noget at fare vild, da det var godt vejr og jeg egentlig bare gerne ville lidt vaek fra hende damen, der virkelig var daarlig til at koere bus.
Saa foerste dag blev altsaa brugt paa at fare vild, ryste busturen af mig og ellers slappe af, da jeg ikke havde faaet meget soevn. Naeste dag brugte ejg paa at gaa rundt i Antalya og se alt det man nu engang skal se, naar man nu er her. Saa det blev til en smadret minaret, der blev smadret for lang tid siden, men stadig staar, og egentliger meget paen. Men det, der virkelig er tiltraekkende ved Antalya er havnen, den gamle by og saa deres triumfbue, kaldet Hadrians port. Denne port er ikke mageloes som triumfbuerne i Paris, men den er opfoert i aar 130 og staar stadigvaek, hvilket i sig selv er en bedrift. Derudover er den gamle bydel blevet restaureret for mange penge, og gjort nogenlunde bilfri, hvilket virkelig goer den charmerende, og man maerker den der lidt sloeve og dvaske middelhavsstemning ramme en. Det er ret herligt og meget afslappende. Marinaen er dog en perle, det er en lille u-formet havn, der ligger forneden af en hoej mur, der omkranser den gamle by. Ved marinaen er der ufatteligt mange smaa steder, der saelger turistting osv., men det er middelhavet, der er juvelen her. Fuldstaendig azurblaat, med fiskere paa dokken og tour-baadene, der stille ligger og vugger. Overalt er der baenke og caféer, saa alt i Antalya, er altsaa indrettet efter afslapning.
Jeg brugte torsdag paa at se ruinbyen Perge, der ligger ca. 15 km oest for Antalya, og her ser man igen, noget meget egendommeligt, da man ikke har udgravet hele byen, men kun det "vigtigste" - altsaa soejlegangen, badene og et par templer, men idet man faar overblik over byen, kan man se at ruinerne straekker sig over et kaempe omraade, hvor over 75 % af omraadet stadig er daekket af groent. Desuden gaar der faar og geder rundt over det hele. Det er altsaa meget afslappet i denne del af Tyrkiet.

Jeg vaagnede dog fredag morgen og sagde farvel til et par canadiere, som jeg har brugt dagene her sammen med. Tre af dem, skulle videre mod Carpadoccia, og den sidste skulle videre oest paa langs kysten. Ham og jeg har snakket lidt om at se om vi ikke kunne moedes i Carpadoccia, nu maa vi se om det kan lade sig give sig. Det kunne ihvertfald vaere hyggeligt, da han er ret flink. Med deres farvel havde jeg en lyst til at goere noget, en lyst til at bryde, saa jeg besluttede mig for at lege en cykel og cykle fra Antalya til en lille ruinby ca. 90 km syd for, der hedder Olimpos. Det er ogsaa her at Chımera er, der er flammer, der skyder op af jorden.
Men cykelturen derned, var noget af det haardeste jeg nogensinde har proevet. Det er saadan ca. 50 km op ad bakke, hvor de sidste 20 er fra 0 meter til 2500 over havets overflade, md flere skilte der siger stigning paa 10 %, saa da jeg ankom til Olimpos var jeg fuldstaendig smadret. Men hvilken tur! Det var mageloest! Hele turen er paa hovedvejen mellem Kumluca og Antalya, der foelger havet naesten hele vejen. Saa man har altsaa dette mageloese azurblaahav paa den anden side og massive bjerge paa den anden. Det er virkelig spektakulaert. Flere steder ser man appelsinlunde og stejle klıppevaegge, andre steder er det sandstrande og luksushoteller, der praeger udsigten.
Olimpos i sig selv er egentlig ikke saa meget, men det er vildt charmerende, da det er kilet ned imellem to meget stejle bjergsider, og ligger lige ned til vandet. Det er okkuperet af steder, hvor turister kan sove, og det eneste man kan der, er at vaere udenfor og lave ingenting, eller vaere udenfor og lave ekstremsport saasom klatring, rafting eller lign. Men da jeg cyklede dertil, og da det er udenfor saesonen, foelte jeg ıkke for ekstremsport lige der.
Grunden til at tage til Olımpos er nogle velbevarede ruiner, der over tiden er blevet forholdsvist opslugt af skoven omkring, saaledes at der slynger sig planter op over, og lever fugle og insekter over det hele, det er meget romantisk og meget jungle-agtigt. En anden ting, er Chımera, som er en klippeside, hvorunder, der er en samling gasser, der, naar de blander sig med luften, selvantaender og har staaet flammende i mere end 2000 aar. I gamle dage troede man at flammerne kom fra et dyr, der eftersigende var loeve, ged og slange, der samtidig kunne spy ild. Saa man var forstaaeligt lidt bange for flammerne. Senere hen byggede man templer omkring flammerne, saaledes at man kunne dyrke dem, men disse templer er blevet oedelagt, da de jo tilbeder hedenske guder og ikke de gode som vi har gang i for tiden(her skulle man gerne opfatte en tyk omgang ironi).
Dog havde jeg det lidt maerkeligt med flammerne, for jeg havde jo set ild foer, og det er da paent, men virkelig ikke saa spektakulaert. Og dog. For lige pludselig var de her flammer altsaa foran os, jeg var der med en amerikaner og en franskmand, og det er altsaa vildt underligt at se flammer, uden nogen synlig grund. Vi vidste godt at det var paa grund af gas, men naar der bare staar en flamme op, midt i det hele, uden nogen synlig grund, belaeg eller kilde, jamen saa er det altsaa ret spektakulaert og meget magisk.
Igaar var det saa tid til at forlade Olimpos og cykle tilbage til Antalya, hvor jeg havde efterladt min rygsaek og tager bussen mod Carpadoccia fra. Jeg havde laenge overvejet at tage bussen tilbage, men greb mig selv i dovenskaben og besluttede mig for at cykle tiibage, nu havde jeg trods alt lejet den cykel og bruges, det skulle den sgu. Saa jeg tog tidligt afsted og vaebnede mig med taalmodighed, men det gik dog ret hurtigt op for mig, at naar man cykler opad det meste af vejen ud, jamen saa cykler man jo ned ad det meste af vejen hjem. Saa hvad tog mig 8 timer ud, tog kun 4,5 paa vej tilbage. Der kan man bare se. Det er vel logik, og jeg burde maaske endda have regnet det ud.
Dagen imorgen skal staa paa museum. Antalya har Tyrkiets 2. stoerste, og jeg foeler at jeg burde se det, naar jeg nu alligevel er her. Imorgen skal jeg desuden have koebt billet til natbussen mod Göreme, saa nu er det bare om at krydse fingre om at jeg faar en god bustur!!

Her til sidst har ejg dog lige en soergelig ting. Jeg har maattet sige farvel til mine beige Converse sko. De overlevede ikke cykelturen, saa jeg har koebt et par nye i bordeaux. Det er altid lidt soergeligt at sige farvel til converse, da de suger saa meget, saa paa disse var der sandsynligvis spor af mudder rfa Palmyra, Aphamea og andre ruiner. Det er nu op til de nye at suge mudder til sig, saa de kan loefte arven fra de gamle! Og bare rolig, jeg skal goere mit for at der bliver mudder til at suge. Der maa vaere nogle ruiner, jeg endnu ikke har set.

Det var alt for denne gang. Pas paa jer selv og hav det fantastisk!
p.s. Jeg har det godt!