Turkish delight!

Kaere alle! 

Inden vi gaar igang med de nye oplevelser, vil jeg foerst og fremmest sige, at det er rigtigt, at jeg har ligget lidt paa den lade side, hvad angaar opdatering af denne blog. 

MEN! jeg har en grund. Jeg har nemlig fundet ud af det med billederne. Saa nu er der skam billeder fra turen indtil nu. Dem kan I finde her: 

http://www.flickr.com/photos/47121354@N04/

Her er de billeder, som er gode. Jeg har skrevet en lille smule til nogle af dem, saa I ved hvad de forestiller. Samtidig skal jeg dog lige goere opmaerksom paa, at de nye er forrest, hvilket vil sige, at de foerste billeder jeg tog er til sidst. For at goere det hele lidt nemmere, kunne man jo sige at de ligger i omvendt raekkefoelge.

Men nu til det sjove.. Turen! 

Som overskriften indikerer, har jeg fundet noget delightful i Tyrkiet, dette er dog ikke de smaa fedtede stykker slik, kendt som Turkish delights(eller lokum, som de hedder paa tyrkisk, hvilket ejg nu egentlig synes er meget rigtigt,, for jeg kan virkelig ikke lide dem!!). Nej, det gode ved Tyrkiet er, indtil videre, ISTANBUL! Denne by er fantastisk, jeg elsker den af hele mit hjerte! 

Den er vibrerende, levende og helt og aldeles charmerende. Den er ligesom Rom bygget paa en ordentlig omgang hoeje, hvilket vil sige at man gaar op ad bakke, ned ad bakke, op ad bakke ned ad bakke. Naar man saa har gjort det noget tid, finder man nogle af de mest fantastiske ting! Lige pludselig, midt i det hele, staar for eksempel den blaa moske! og der har vi en af verdens flotteste kirker. Det er helt vildt. Den rejser sig majestaetisk med sine seks spir og knejser mod himlen med dens enorme, smukke, blaa kuppel. Jeg er meget benovet over denne bygning. 

Naar man saa kommer ind, efter man har taget skoene af, gaar man rundt i et orgie af marmor og arabiske guldbogstaver. Den er fantastisk, dog kan jeg godt savne nogle freskoer, mosaikker og lign. som man ser i kristne og katolske kirker(garanteret ogsaa i andre. men jeg er ikke helt sikker), men dette er ikke rigtig islamisk skik, saa det ser man ikke. 

Overfor den blaa moske ligger Aya Sofya og disse to bygninger har en faelles historie. 

Tilbage for lang tid siden i 1603 besluttede sultan Ahmed at bygge et monument, der kunne konkurrere med Aya Sofya. Derfor byggede man den blaa moske lige overfor - og som de to kaempekirker staar der overfor hinanden, kan man ikke rigtig undgaa at vaere lidt ydmyg over disse giganter, og maaske taenke lidt paa, at ikke alle flotte bygninger behoever vaere stroemlinede og med glasfacader. 

Efter jeg besoegte den blaa moske, ville jeg have vaeret i Aya Sofya, men der var lukket, saa jeg gik i Basılica Cistern, som er et vandopbevaringsdepot fra aar 503 efter kristelig foedsel. Det fylder 65*134m, er stoettet af 336 soejler og kan holde omkringe 80.000 kubıkmeter vand, naar det er fyldt. Det synes jeg altsaa er en smule imponerende, desuden er det et vildt fedt sted at gaa rundt, for det er meget sparsomt oplyst, saa man gaar rundt i en form for roedligt moerke og haaber paa at man kommer til at gaa udenfor gangbroen og derved falde i vandet, til de smaa fisk der svoemmer rundt dernede. Det er et ret magisk sted. 

For at springe lidt i det hele, taenkte jeg at jeg lige ville lade min entusiasme dale lidt og foelge op paa sidste gang jeg skrev. 

Sidst jeg skrev, var jeg i Antalya, som er den lille graenseby. Herfra tog jeg. via bus, til Adana, som ligger lidt laengere oppe ad kysten. Da jeg har skrevet om hvad der var i Antalya, vil ejg skrive lidt om hotelvaerelset, for det var det arveste pis! Her snakker vi et vaerelse, paa omkring 3,5 kvadratmeter, med vinduer, der ikke kunne lukkes ordentlig, et badevaerelse, hvor kloakken var utaet og en bruser med kun koldt vand. Saa da jeg kom til Adana efter 6 timers bustur, hvor jeg sad op ad en meget svedende, stor tyrker, der brugte den foerste halve time paa at raabe ind i sin mobiltelefon, var jeg meget soergelig. Saa jeg valgte en af de dyrere budgetmuligeheder, og det var et klogt valg. Her fik jeg et dejligt, stort, varmt og lyst vaerelse med eget toilet og varmt vand i bruseren! Det var fantastisk. Efter et dejligt langt bad, var jeg sulten og ville ud efter noget aftensmad. Jeg fandt et lille lokalt sted, hvor jeg blev hevet ud i koekkenet og saa bedt om at pege ud, hvad jeg gerne ville spise! Det er nu meget interessant at goere det paa den maade. 

Naeste dag taeknte jeg, at jeg ville toure Adana, saa jeg gik end i receptıonen og spurgte en ung knaegt, om hvad jeg som turist skulle se i hans by. Han kiggede paa mig og sagde, at det eneste de egentlig havde, der var vaerd at se, var deres moske. Jeg kiggede paa ham og overvejede hvad det skulle betyde - der lever trods alt 1,5 mio. mennesker i Adana, saa der maatte da vaere andet end bare en moske. Jeg gik ud paa gaden og forhoerte mig i nogle af forretningerne, men de sagde det samme. 'Naah for helvede' taenkte jeg. Hvad goer jeg saa. JEg kan jo ikke bare gaa rundt og lave ingenting, saa vupti, tilbage paa hotellet, tjekke ud, ind paa en netcafé, bestille billet i toget til Istanbul, op forbi moskeen og saa ind i toget til Istanbul. 

Hvilken togtur. Den eneste billet, der var ledig var en sovevognsbillet, hvilket jeg nu nok synes var en god idé, da turen tager 19 timer og det tyrkiske togselskab er ikke kendt for at ankomme rettidigt. Men Tyrkiet via tog er umaadeligt smukt, banerne straekker sig op over bjerge, igennem dale og via marker. Det gik fra Cliff hanger, til Water world over i Morten Korch idyl, fuldstaendig fantastisk! 

Da jeg ankom til Tyrkiet blev jeg hentet af Milos(den tyrkiske pige jeg moedte i Hama) lillesoester og fulgt tilbage i lejligheden, hvor den sofa, hvorpaa jeg sover, staar. Efter en lille gaatur rundt i kvarteret, blev jeg inviteret med i byen. Hvilken bytur! Billige oel, flinke mennesker, en italiensk pige, der var inkarneret Morrissey fan og endnu flere oel! Vi var tilbage i lejligheden ved en 5-tiden og lavede knap saa meget naeste dag. 

Ellers har jeg vaeret i Bazaren som det hedder i Tyrkiet, til forskel fra Souq, som det hedder paa Syrisk. Jeg proever desperat at finde ting til folk derhjemme, men jeg gider ikke slaebe rundt paa det, saa ejg har endnu ikke koebt noget som helst! 

Dog var der en mand, der var overbevist om at jeg ville se fremragende ud i et par laederbukser, et par orange laederbukser vel og maerket. Jeg var ikke enig, jeg har nemlig aldrig vaeret meget af en laedergut! 

Men! Jeg har nu vaeret i Istanbul i 4 dage. Aner ikke helt hvad jeg goer bagefter, eller hvornaar bagefter er. Jeg tror maaske jeg tager loerdag med og begiver mig mod Antalya paa soendag. Derefter mod Carpadoccia og hvis der ikke ligger for meget sne, saa vil jeg gerne mod Mt. Nemrut. Der er nogle enorme stenhoveder, som jeg lurer lidt paa. Alt efter hvad dato det er, bevaeger jeg mig maaske ind i Libanon. Ellers saa skal jeg tilbage til Damaskus og have styr paa noget visa til Iran. 

Pas paa jer selv alle sammen! Nyd billederne og tak fordi I laeser med!