Carpadoccia og natur!

Hej Folkens!

Jeg vil nu bruge min fredag aften paa at skrive et blogindlaeg til jer, istedet for at gaa ud og drikke oel! Dette skal I opfatte som et offer fra min side og blive ramt af aerefrygt over den gode vilje jeg viser. Sandheden er, at jeg tager bussen mod Syrien imorgen tidlig kl. 8, saa det er en daarlig ide, at gaa ud og buldre i nat.

Men jeg er i Carpadoccia, hvor turistattraktionen er klipper! Store klipper! Disse klipper er lavet af en slags poroes stenart, der goer det muligt at udhule dem, og derfor har folk boet i dem i over 1000 aar. Carpadoccia er desuden det tidligere kristne center i Tyrkiet, saa overalt er der kirker med freskoer og lign. - det er meget spektakulaert, og meget svaert at beskrive.
Det her med at man kan bo i klipperne er saa over de sidste 50 aar blevet gjort til noget af en turistfaelde, saaledes at landsbyen Goreme, hvor jeg bor, og som er centrum i dalen er gaaet fra at vaere en stille landsby med en eller to hoteller, til at vaere en stille landsby(ihvertfald i vinteren) med 83!!! hoteller!! Det er fuldstaendig hjernedoedt, men ifoelge indbyggerne, er der brug for dem alle sammen om sommeren, saa det er virkelig et turistet sted!

For saadan rigtig at opfatte hvor mange mennesker, der kommer igennem, saa bor der 2200 i Goreme fast, men om sommeren har byen lidt over 60.000 indbyggere! Det er ret tosset! Men jeg forstaar virkelig godt folk, for det er virkelig smukt!
Disse klipper bliver kaldt feskorstene, altsaa fe som i klokkeblomst. Dette goer de, fordi de starter ud ved bunden med at vaere forholdsvis runde, for derefter at gaa op i en stumb spids. I klipperne er der saa doere og vinduer, samt smaa firkantede huller i siden af klippen, som bliver kaldt duehuller. Duehullerne er steder, der er udhugget til at duerne kan sidde der og skide, saaledes at man kan samle deres affoering op og bruge den som goedning til markerne. Det er da skide(ordleg!) smart!

Klipperne i Goreme er delt op i flere dale, der er "love valley" hvor klipperne til forveksling ligner erigerede mandlige koensorganer, hvilket jeg synes var skide sjovt. Saa er der "pidgeon valley", der er kendt for den store maengde duer, men de var der ikke lige, da vi var der, saa det ved jeg ikke helt om er sandt. Til sidst er der "Rose Valley", som er en dal hvor klipperne gaar fra at vaere roedlige til at vaere graalige, for saa at blive groenlige for at slutte i et tyndt graeslag, meget, meget, meget smukt!

Hvordan oplever man saa alt det her paa den bedste maade? Jamen, jeg er ikke helt sikker paa, at jeg gjorde det paa den bedste maade, men jeg fandt mig en canadier i Antalya, der hedder Jack og aftalte med ham at vi moedtes i Carpadoccia, for at lave som HIKING, det viser sig, at det at hike og gaa er det samme, men det lyder bare mere ekstremt at hike, saa det var helt sikkert det vi gjorde! For for helvede(undskyld mit sprog) hvor vi har gaaet! Rundt i dale, vi har bestiget klipper, udforsket huler og revet os paa naturens onde, onde tornede grene, men vi har gjort det hele med et smil og en appetit paa oplevelser, saa det har vaeret fuldstaendig fantastisk, med det sceneri, hvori vi har hiket, har der ikke vaeret nogen anden mulighed, det er uvirkeligt smukt her.
Til dem, der lever meget taet paa mig, saa ved I vel, at det her med natur, det er ikke vildt meget mig, og naturen og jeg vi egentlig har et nogenlunde anspaendt forhold til hinanden, men med disse dage, saa tror jeg vi er gaaet et skridt i den rigtige retning mod et forhold i gensidig respekt, hvem ved? Der er stadig meget natur, og vi kan naa at overraske og skuffe hinanden mange gange, inden det er tid til at tage hele vejen hjem igen. Men vi har helt sikkert taget et skridt i den rigtige retning de sidste par dage!

Den har virkelig staaet paa hiking, vi har tilbagelagt lidt over 30 km i kuperet landskab de sidste par dage, hvor vi samtidig har bestiget to bjerge, det ene med et iturevet tyrkisk flag, hvilket er meget sjaeldent det andet med et slot skaaret ud i sten paa. Det er helt vildt med de her stenhuse, det er virkelig noget, som er svaert at faa ned paa bloggen, men I maa se nogle billeder naar jeg kommer hjem, og saa skal jeg med glaede tegne, fortaelle og lave en masse fagter, saa det er nemmere at forstaa.

Dog var de folk, der udhulede stenene yderligere smarte, for da de paa grund af deres kristne tro blev jagtet vildt tidligere i historien, byggede de to underjordiske byer, hvoraf den ene er aaben for befolkningen. Her gaar man saa 8 etager ned og kigger rundt i en by, hvori der er plads til 10.000 mennesker. I byen er der stalde, tre kirker, koekken paa hver etage og opholdsrum. Det eneste, der har kunnet afsloere dem er de massive udluftningskanaler, der nu, hedigvis, er omgivet af et ca. 20 cm hoejt hegn, som goer at turister ikke falder ned i. Jeg er ikke helt sikker paa at det er nok, og forholder mig nogenlunde skeptisk til dem og deres hegn. Men fantastisk var byen, det er helt sikkert.

Oprindeligt var planen at jeg skulle fra her, til Nemrut Dagi, videre mod oest, men det er vanvittigt besvaerligt at komme derhen, man skal skifte bus fem gange for at komme 800 km, det er lige tosset nok, og ville tage 2-3 dage, hvilket vil sige at jeg skulle finde overnatningsmulighed for de dage i smaa oede landsbyer, hvilket er lige spaendende nok. Saa nu tager jeg tilbage mod Syrien imorgen tidlig og tager til Damaskus, hvor jeg skal soege et iransk visa og nyde varmen, det glaeder jeg mig meget til. Jeg kan godt lide Tyrkiet, men jeg kan nu bedre lide Syrien, folk er bare mere flinke og smilende, saa det skal nu nok blive godt at komme tilbage dertil.

Dette indlaeg var lidt kort i forhold til de andre, men dette er et sted, som er meget svaert at beskrive, da det er noget som jeg aldrig har set foer, saa I maa vente spaendt til der kommer flere billeder eller til jeg kommer hjem igen.

Hav det fantastisk! Nyd de sidste dage af jeres ferie(det er saa primaert til alle dem paa fyn) og pas paa jer selv!