Kashan

Hej Alle!
Da jeg nu er ankommet til Yazd, hvor man ikke rigtig laver saa meget andet end bare at slappe af, taenkte jeg, at jeg ville opdatere bloggen, saa I kan faa lidt indsigt i Iran.
Sidst jeg skrev, fik vi nogenlunde daekket tendensen i Teheran - man kan virkelig maerke, at der er noget, der roerer sig under overfladen, og jeg maa indroemme at jeg ikke giver det mere end 15 aar, foer der virkelig sker noget drastisk - og saa tror jeg, at der bliver en masse ballade under ramadanen, som dette aar ligger i august, det bliver spaendende at se, hvad som sker.
Ellers saa er det, det iranske nytaar hernede, hvilket ogsaa er omtalt som "No Ruz", hvilket vil sige at vi sidste soendag gik fra 1388 til 1389 ifoelge den persiske kalender. No ruz betyder samtidig at Iranerne har 13 dages ferie og derfor er hotellerne/hostellerne fuldt optaget, saa nogengange maa man taenke lidt kreativt, naar det gaelder om hvor man vil sove - dette har manifesteret sig i fire naetter paa et kaeldergulv i Esfahan og en enkelt nat i bederummet i Shiraz, men jeg har sovet udemaerket, det var billigt og saa taeller det jo alt sammen som et minde i posen, der er ved at vaere pakket af minder.
Men jeg forlod Teheran for at tage til en lille oerkenby, der hedder Kashan, der er ca. 300 km syd for Teheran, hvilket var en fantastisk afveksling fra Teherans smogfyldte og hektiske gader til Kashans lidt soevnige og meget rolige mentalitet. Jeg tog bussen omkring kl 14 og naaede frem ved en 17-tiden, da jeg stod af bussen, kom der en iraner op til mig, der kun kunne sige "wait", og da jeg ikke rigtig havde andre planer for dagen, end at finde et sted at sove og noget at spise, saa jeg taenkte at han nok bare ville traene sit engelsk eller noget i den dur, men da der ikke rigtig skete noget efter 5 minutter begyndte jeg at kede mig, og ville begynde at gaa, men han insisterede paa at jeg blev, saa for ikke at traede paa hans foelelser eller lignende. Efter yderligere 10 minutter kom der en bil blaesende og stoppede med hvinende bremser lige ud for os. Han bad mig om at stige ind i bilen, og med en vis aengstelighed indvilgede jeg i det og taenkte, at jeg kunne score et gratis lift, hvilket ikke er verdens vaerste ting. I bilen proevede jeg at fortaelle den nye dreng, hvilket hotel jeg gerne ville hen til, men han sagde "first we go my home and drink chai, then we go hotel". Fair nok, theen hernede er ikke verdens vaerste og efter tre timer i en varm bus med persisk techno pumpende ud af hoejttalerne, kunne jeg virkelig godt bruge en kop the. Da vi saa kom hjem til ham begyndte jeg at spoerge lidt ind til det her No ruz, for det er lidt specielt med en anden kalender, end den jeg er vant til. Det viste sig, at No ruz blev sparket igang den dag jeg ankom til Kashan, med den saakaldte fire night - ildnat i dansk, hvor man samler familien, laver et baal, som man skal hoppe over 7 gange, fyrer virkelig daarlig fyrvaerkeri af(fyrvaerkeri er ulovligt, saa det er virkelige daarlige romerlys og smaa strygere, der praeger det fyrvaerkeri, der er hernede) efter man har hoppet over ilden moedes man med venner og fejrer at det er No ruz.
Behnam, som gutten hedder. havde en aftale med et par af sine venner, om at de skulle op til en bakke ca. 5 km udenfor Kashan, hvor folk ville hoppe over ild, og spurgte om jeg ikke ville med, jeg sagde, at det ville jeg meget gerne og spurgte, hvordan han saa skulle fejre det efter ildhopning? Han ville saa koere yderligere et par km udenfor byen sammen med nogle flere venner, hvor de ville holde en fest, hvilket ogsaa er vildt ulovligt, det er ulovligt at danse paa gaden i Iran, saa jeg ville sagde at jeg ville tage med til ildhopningen, hvilket ogsaa er ulovligt, da det ikke er en islamisk hoejtid, men alle goer det, da det er en indgroet kuturel hoejtid, dog ville jeg ikke med til dansefesten, da det er helt vildt ulovligt at danse paa gaden - og jeg ville helst ikke paa kant med loven, inden jeg fik mit visum udvidet, dog fik jeg ikke rigtig lov til selv at bestemme dette, men vi lavede en plan om at jeg bare ville sidde i bilen og kigge den anden vej, naar politiet kom. Der var ikke noget med hvis, det var naar, for de ville helt sikkert komme. Vi koerte op paa toppen, hvor anarki haergede, der var baal, strygere, musik og folk over det hele. Her snakker vi traktordaek med ild i, hvilke er virkelig gode til at saette en masse ild igang, dette kunne vaere et raad til de unge, naeste gang de vil lave lidt rod i de koebenhavnske gader, istedet for at braende andre folks biler af, kunne man tage traktordaek. Ikke en opfordring, bare et raad.
Efter vi havde kigget paa folk hoppe over baal og selv hoppet lidt i et par timer, gik vi mod bilen, for at moedes med nogle af hans venner og veninder, for at koere lidt videre. Efter smaa tyve minutter i bilen kom vi til et sted, der var oede nok til os, saa alle fem biler hamrede forskellige sange op, alt hvad bilanlaeggene kunne holde til og saa begyndte der ellers noget ejendommeligt. Alle broed ud i dans, og man kunne virkelig maerke glaeden og friheden rejse sig blandt de unge. Drengene smilede, grinede og jokede, mens pigerne var ligeglade med om deres toerklaeder roeg af hovedet og de smurte aermerne op og glaeden ville ingen ende tage, det var en stor oplevelse, der bekraeftede min forestilling om, at de unge hernede er ligesom os derhjemme, de vil bare have frihed og have det sjovt. Denne loesslupne stemning forplantede sig til selv mig, og foer jeg vidste af det, dansede jeg alt hvad mit hjerte begaerede til fem forskellige meget daarlige sange, til stor morskab for alle iranerne, for jeg er virkelig en daarlig danser, men ligemeget hvad, saa var de vilde med det og mig, og saa maa man sige hvad man vil, men selvom jeg nok har set ud som en fest paa en ethjulet cykel, var de vilde med det, og isaer to af pigerne, var saa tossede med mig, mine latterlige forsoeg paa at danse og det lyse haar, at de blev ved med at sige "I love you" og spurgte paa farsi om jeg ville have en iransk kaereste(Behnam oversatte), jeg smilede det bedste jeg kunne og sagde at de var meget smukke, men at jeg hellere maatte undgaa at indlede et forhold hernede, naar jeg nu kun skulle vaere i Kashan i tre dage.
Efter ca. en halv time med dans, daarlig kommunikation og masser af sjov og morskab, opdagede jeg, at der udenfor cirkelen stod tre aeldre damer, der viste sig at vaere moedre til tre af pigerne. Jeg spurgte Behnam om de var her for at overvaage at intet gik over gevind, men han sagde at de var her for at snakke med politiet, og forsvare pigerne, hvis de proevede paa noget. Det er virkelig en anden verden, naar man bliver noedt til at have sin mor med, men det viser ogsaa hvor lidt kvinderne er vaerd i gaden hernede, men samtidig viser det ogsaa det baand, der er mellem mor og datter i denne del af verden. Det er et spaendende samfund, og helt sikkert et, der inden alt for laenge vil se en del omvaeltning.
Efter en times dans og glaede, kom de saa. Politiet, vi saa blinkende, drengene skyndte sig at slukke for anlaeggene, pigerne tog toerklaedet paa igen og jeg blev gennet ind paa bagsaedet af en bil og bedt om ikke at sige eller goere noget.
Dernaest gik der en halv time med lidt krydsforhoer, indsamling af legimitation og lign, hvorefter alle blev bedt om at koere hjem. Saa der skete intet, men da vi var paa vej hjem, kunne jeg virkelig maerke hvordan Behnam var sur, ked af det og irriteret over at han ikke kunne faa lov til at have det sjovt med sine venner, uden at politiet skulle oedelaegge det for dem. Det er et haardt liv de iranske unge har, og jeg faar virkelig oejnene op for den grad af frihed vi nyder derhjemme.
Anden dag i Kashan, stod paa turistleg. Vi tog til attraktionen der, der er gamle historiske huse opfoert af rige maend og sat i stand af endnu rigere, saaledes at de rummer flere sale, overdaadige rum og gaarde med springvand og smaa blomsterbede, hvor det groenne trives selvom Kashan er midt i oerkenen. De er alle meget smukke, og bygget med soltoerrede muddermursten, der giver dem, den der brune farve, som man blandt andet ser husene har i Disneys Aladdin, det er ret flot og de er blevet restaureret meget stilfuldt, saa det var slet ikke en daarlig ting at kigge paa. Efter vi havde leget turister i et par timer, blev jeg sat af ved et hotel, hvor jeg havde aftalt at moede det foeromtalte(i sidste indlaeg, dem der blev anholdt) tyske par, men da de ikke dukkede op, og jeg fandt ud af, at de var blevet anholdt og nok foerst ville komme dagen efter, ringede jeg til Behnam igen og spurgte om vi skulle bruge resten af dagen sammen. Han blev glad, og vi tog op til et par af hans venner, hvor vi saa polsk MTV, hvad der nok er det taetteste de kommer paa at se en noegen dame hernede, sammen og spiste en sloev, sloev, sloev omgang spaghetti og koedsovs med syltede agurker til(det kan virkelig ikke anbefales, men det er aabenbart en delikatesse hernede).
Vi begyndte at snakke sammen og selvfoelgelig faldt snakken paa damer. De begyndte at spoerge til om jeg havde kaereste og om hvordan danske piger er og alt saadan noget, dog kom spoergsmaalet pludseligt om hvor meget det koster at have en dansk pige for to maaneder, og da han spurgte om dette fik jeg syltet agurk og sloev spaghetti galt i halsen, for hvad mente han lige med det. Han proevede at forklare, men intet gav noget mening overhovedet. Saa jeg proevede at forklare ham, at man selvfoelgelig kan tage til en prostitueret, men det ville nok vaere aandssvagt dyrt, hvis man ville det i to maaneder, men samtidig kunne man ogsaa tage paa bar eller ud i byen og moede en soed pige der, og det behoevede ikke koste ham meget mere end et par drinks og maaske en lille gave eller lignende hen ad vejen. Jeg laerte dog senere hen, at man hernede kan blive midlertidigt gift i to maaneder, hvor manden saa betaler en bestemt sum penge og staar for alle kvindens udgifter. Kvinden skal selvfoelgelig vaere med paa den inden de indvilliger i dette, men det har da lidt en daarlig smag af noget der kunne ligne prostitution, jeg forestiller mig ihvertfald, at der er nogen, der kunne score gode penge paa at lave dette til en levevej. Paa den anden side kan man se det som en slags trial and error proces, hvor man foerst proever i et par maaneder og hvis det saa virker kan man tage skridtet og blive gift rigtigt. Der er fordele og ulemper ved alt.
Efter vi havde set mtv og spist var det tid til en omgang fodbold med drengene, og jeg saa virkelig frem til at faa roert mig, da det ikke er meget intens motion man faar, naar man rejser rundt. Fodbold var virkelig sjovt, og selvom vi ikke spillede med benskinner, gik de virkelig til den, fantastisk med lidt god hygge og faellessvedning! Her laerte jeg at flokken af drenge var opdelt i to, dem der heppede paa Persepolis og dem der heppede paa det andet fodboldhold fra Teheran, meget sjovt, jeg hoppede med paa Persepolisvognen, da jeg ikke kan udtale det andet holds navn og Behnam er stor fan, saa jeg taenkte at jeg maatte hellere bakke lidt om min vaert, naar nu han stiller seng, mad og the til raadighed.
Efter halvanden times fodbold, hvor jeg fik cementeret mit talent som angriber med 8 maal og flere assists, var det tid til at se video, og hvilken video, hvad ejg troede var en genudsendelse af det sidste Teheran deby, viste sig at vaere en 90 minutter lang film af dem, sidde og se kampen - forstyrrende kedeligt, men meget sjovt for gutterne, saa jeg drak the og begyndte ligesaa stille at goere mig klar til at gaa i seng, klokken var paa dette tidspunkt ved at vaere fire om natten. Inden jeg gik i seng, blev jeg dog introduceret til lidt late-night-fun hvilket viste sig at vaere det gode gamle, traek mig i fingeren og hoer mig prutte trick, fantastisk sjovt, og med et smoerret grin gik jeg i seng, og taenkte lidt over hvor lidt der skal til at more en iraner..
Tredjedagen stod paa et moede med tyskerne, lidt rundgang i byen og saa ellers til den lille landsby Fin, hvor Fin-haven er, der er stedet, hvor en tidligere stor iransk politiker Amir Kabir blev myrdet/begik selvmord, der er modstridende beviser(ingen beviser, men man ender i helvede, hvis man begaar selvmord, og selvfoelgelig ender en stor politiker som ham ikke i helvede, nej han bliver myrdet og bliver martyr i himlen.) Ved finhaven er der en masse smaa thehuse, saa vi sluttede dagen af med the og mad og normal hygge, dejlig dag.
Fjerdedagen tog vi bussen mod Esfahan, men da internettet hernede er ret langsomt og dette har taget mig paa den gode side af 3 timer at skrive, maa I vente lidt med at hoere om Esfahan.

Jeg har det dejligt, har faaet mit visum forlaenget, saa jeg er her lovligt indtil jeg forlader landet, hvilket er meget betryggende! Nyd paasken og pas paa jer selv!